Bier

bierBier tilhører kategorien ”årevingede insekter”, som er den tredjestørste insektorden (udover bier falder hvepse og myrer også herindunder). Det, som kendetegner årevingede insekter, er, at hunnerne udvikles fra befrugtede æg, mens hannerne udvikles fra ubefrugtede æg. Dvs. at de er i stand til ”jomfrufødsel”, hvor en enkelt hun kan starte en helt ny koloni.

Alene i Danmark findes over 280 forskellige arter af bier. Derfor ligner alle bier heller ikke hinanden – de kan både variere i størrelse og farve. Generelt kendetegnes bier dog ved hvepsetalje, knæbøjede følehorn og en kort, tæt ”pels” af hår, der er fjerformede. Ofte illustreres bier som gul- og sortstribede. Men det er langt fra alle bier, der har dette karakteristiske mønster.

Også hvad angår deres sociale adfærd, hvor de bor og hvor man finder dem, varierer meget. I det følgende kan du læse meget mere om de danske bier, samt få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål.

Biologi og adfærd

Som nævnt er der stor forskel på biers biologi såvel som adfærd. Helt overordnet inddeler man de forskellige arter i enlige, semi-sociale og sociale bier. Sociale bier er dem, som de fleste kender. Det er dem, der bor i bistader og som bygger bo i hule træstammer, jorddiger, krat i tilgroede haver, forladte musehuller og halmballer. Men også i gavle, stråtage, på loftet, i huller i husmuren, under terrassen eller andre steder, hvor det er mindre belejligt.

Bier er ikke i udgangspunktet aggressive ligesom hvepse. De angriber kun, hvis de selv eller deres bo er truet. Men det giver desværre også anledning til bekymring, hvis de bor et sted i haven, hvor man ofte færdes. Især er de beskyttende omkring indgangen til boet. Men også hvis de flytter ind på loft eller i tag kan de være til stor gene – de larmer nemlig. Der kan bo helt op til 60.000 bier i et enkelt bo, og når flyver rundt kan det give en særdeles høj ”brummen” som er svær at sove for. De enlige bier bor ikke i kolonier, men lever hver for sig. De semi-sociale bier bor hver for sig, men bygger bo tæt på sine artsfæller, således at der dannes en lille koloni. Således er disse arter ikke dem, der er til størst gene.

Der findes forskellige former for bier

Der findes forskellige former for bierDer findes, som tidligere nævnt, over 280 forskellige biarter i Danmark. Heriblandt er jordbier, humlebier og honningbier. Jordbier er et eksempel på en enlig og semi-social biart. Jordbierne bor i løs jord og sand, hvorfor de ofte findes ved grusveje, sandede bakker og heder. Her graver de tunneller ned i sandet, hvori æggene lægges. Jordbier er meget sjældent et problem, netop fordi de er enlige. Honningbierne er selvfølgelig de bier, som biavlerne holder for deres honningproduktion. Der findes ikke længere vilde honningbier i Danmark som sådan. Det sker dog en gang imellem, at avleres honningbier flytter fra bistadet og ud i naturen. Jordbier og honningbier ligner lidt hinanden, da de begge er små, slanke og med lignende striber.

Humlebierne, også kaldet ”brumbasser”, er dem, som oftest er et problem i folks haver og huse. De er større og mere lodne end både honningbien og jordbien. De er en social biart, om hvem der verserer en vedholdende myte. Myten går på at de ikke ifølge matematiske beregninger ikke skulle kunne flyve. Grunden til de gør det alligevel, er fordi de ikke ved, at de ikke kan flyve. Denne fejlagtige antagelse bunder i en forkert beregning – ikke sandhed. Nyere beregninger viser imidlertid, at det kan de godt.

Formering og levevilkår

Som allerede nævnt, formerer bier sig ganske anderledes end mange andre dyrearter, idet ”jomfrufødsler” er muligt for bier. Æggene, som udvikler sig til hanner, er ikke befrugtede – kun de æg, som udvikler sig til hunner, behøver befrugtning. Er der tale om en social art bier, består bisamfundet af sterile hunner, som er arbejdsbier, droner, som er hannerne og så en enkelt dronning.
Arbejdsbier lever mellem 28 og 36 dage, mens dronningebierne kan blive helt op til 5 år. De enlige bier har ikke nogle sterile hunner. De lever alene og klarer arbejdet selv. Inden hunnen ligger sine æg, samler hun nektar og pollen sammen i en lille klump. Her lægges æggene, som så overvintrer og klækkes i løbet af foråret. Hunnen dør, når hun har lagt æggene. I nogle tilfælde dør hunnen ikke, men overlever for at fodre miderne.

Bier har brug for både pollen og nektar. Nektar, som er utroligt sukkerholdigt, dækker biernes energibehov. Pollen indeholder ikke energi, men derimod vitaminer, mineralstoffer, protein og fedt, som bierne også har brug for at overleve.

Biernes rolle i økosystemet

bier samler pollenBier er en essentiel del af økosystemer verden over. Når de flyver fra blomst til blomst, tager de pollen med fra den ene til den anden. Mange planter befrugtes nemlig ved, at pollen fra han-plantens støvdrager overføres til hunplantens støvfang. Vind og andre insekter spiller selvfølgelig også en rolle i denne overførsel, men bier er de absolut bedste til pollentransport. Derfor har mange plantearter hen udviklet sig til at tiltrække bier. De har mere nektar, deres farve tiltrækker biernes opmærksomhed, og deres form gør, at bierne ikke kan undgå at blive godt sat til i pollen, hvis de vil have fat i den søde nektar ved bunden af støvdrageren. Således sørger bier for bestøvning af både landbruget afgrøder, private haver, frugttræer og vild natur (bl.a. 75% af vilde blomster er afhængige af biernes bestøvning). Uden bierne, ville vores natur og landbrug altså hurtigt svinde hen.

Desværre har der de seneste år været en bekymrende bidød. Det er både biernes adgang til føde og deres bosteder, som er blevet forringede. Det er især de store marker med ens plantevækst, brug pesticider og forsvindende engområder, som rammer bierne hårdt.

Bier bekæmpelse

Står du i den situation, at din have eller dit hus er blevet beboet af bier, så bør du alligevel få fjernet deres bo. Som allerede nævnt, så er det landbruget, som er ansvarlig for bidøden – ikke privates bekæmpelse af bier i hus og have. Hertil er 30% af danskere allergiske over for bistik, hvorfor det ikke bare handler om, at det er ubehageligt at blive stukket af en bi. Det handler om sikkerhed. Er du ikke selv allergisk, kan nogle af dine gæster sagtens være det. Hertil er bier heller ikke rare at have i så stort antal, hvis man har små børn. At du har besøgende bier i haven, gør ikke noget. Men lægger du mærke til stor aktivitet omkring det samme sted over flere dage, er der højst sandsynligt tale om, at de har slået sig ned.

Udfordringen ved at skulle fjerne en bikube, ligger hovedsageligt i, at de bliver aggressive og angriber, når man forsøger at fjerne det. Der findes forskellige giftprodukter, som kan anvendes. Men du skal passe på, når du gør det. Især hvis boet ikke hænger frit tilgængeligt. Sprøjter du alene på indgangen til boet, er der nemlig ikke nogen garanti for, at bierne dør. De finder bare en anden vej ind og ud, så de kan undgå giften. I værste fald finder de en rute, som fører dem indenfor i dit hus.

Professionel bekæmpelse af bier

Heldigvis er der masser af hjælp at hente. Netop fordi bierne er truede, så er det muligt at få en biavler til at komme og hente bisværme og bikuber. Nogle tager et honorar for det, andre kommer og henter dem helt gratis. Så er det muligt, at få en biavler ud der hvor du bor, er det en god løsning. Især fordi bierne kommer til at indgå i avlen, i stedet for at blive aflivet.

Er det ikke muligt at få en biavler til at fjerne dem, så kan du selvfølgelig også få en skadedyrsbekæmper ud og fjerne bierne. Bl.a. hvis bierne har bosat sig i murværket, er det umuligt for en biavler at fjerne dem. For at resten af bierne skal følge med, er det nemlig nødvendigt at få dronningen med også. Her er gift altså nødvendigt. Lader du bierne være for længe, så vil honningen sive ud og ødelægge murværket.

Vil du vide noget mere om bier, så kan du se denne 53 minutters lange video, hvor vigtig bier er. Deres liv og hvad de betyder for os. (Videoen er på engelsk)


Videoen er udviklet af (Animals Life)

Ofte stillede spørgsmål relateret til bier

I det følgende kan du få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om bier.

Hvorfor stikker bier?
Bier stikker når de føler sig truede, eller hvis deres bo er truet. Modsat hvepse er de altså ikke aggressive. Derfor behøver du heller ikke være bange, hvis dit blomsterbed er flittigt besøgt af bier – de gør dig ikke noget, og du kan sagtens luge ukrudt, uden at frygte bistik. Du skal selvfølgelig bare passe på, ikke at slå til dem, klemme dem eller træde på dem.

Forsøger du at fjerne et bibo selv, er det en god idé at iføre dig passende udstyr, som gør, at bierne ikke kan stikke dig. I giften er nemlig et duftstof, som får andre bier til at stikke samme sted eller tæt på. Selv hvis du ikke er allergisk over for bistik, så er det stadig farligt at få rigtigt mange bistik på én gang. At den samme bi stikker flere gange, skal du imidlertid ikke være bange for – de dør, når de har stukket første gang. Det gør de fordi brodden har modhager, som gør, at den bliver siddende i såret. Når bien flyver væk, brækker brodden og en del af bagkroppen af, og bien dør kort tid efter.

Der er nogle, som tror, at humlebier (også kaldet brumbasser) bider – dette er en skrøne. De stikker ligesom alle andre bier.

Sådan føles et bistik
Det gør både ondt idet bien stikker og bagefter. Der, hvor bien har stukket, vil hæve op og blive rødt. Hævelsen vil typisk være et par dage om at fortage sig. Er hævelsen meget voldsom, bør man kontakte sin læge. Har man allergi bliver man utroligt dårlig, og skal ringe efter en ambulance, hvis ikke man har den rette medicin liggende.

Hvad kan man gøre ved bistik?
Fjern først brodden. Skrab den evt. ud med et en negl eller et knivsblad. Undlad at trykke omkring brodden, da det blot vil sprede giften under huden. Har man en giftsuger, så anvend denne der hvor bien har stukket. Den ligner en almindelig sprøjte, men fungerer altså omvendt – i stedet for at skubbe stemplet i bund, skal man trække i det. Har man ikke en giftsuger, kan det være en god idé at anskaffe én hurtigst muligt. Vask herefter stikket grundigt med vand og sæbe. Et koldt omslag kan tage en del af smerterne og hævelserne, og hvis det er helt galt, så kan man bruge lokalbedøvende salve eller kløestillende midler.

Hvad gør man ved bistik, hvis man er allergisk?
Hvis man er klar over, at man er allergisk over for bistik, vil man typisk have antihistamin i tabletform eller et middel til injektion liggende. Dette skal straks tages i brug – man bliver meget hurtigt dårlig. Efter behandlingen derhjemme skal man stadig ringe til lægen, for at blive tjekket for en sikkerheds skyld. Hvis man ikke har medicinen liggende, skal man straks ringe til lægen eller efter en ambulance. Man kan blive så dårlig, at man mister bevidstheden – så det er udelukket selv at sætte sig bag rettet.

Hvad bruger bier honning til?
For bierne er honning deres kilde til energi – og det hårde arbejde, det er, at hente nektar og pollen hjem til boet, kræver rigtigt meget energi. For hvert kg honning biavleren kan høste, har bierne spist 8 kg. Fordi nektar og pollen kun kan findes i løbet af foråret og sommeren, så har bierne brug for rigtigt meget honning, for at kunne overleve vinteren over. Det er denne honning, der bliver høstet. I stedet giver biavlerne bierne noget sukker, som de kan leve af vinteren over.

Hvordan laver bier honning?
Bier suger nektar fra blomster ved hjælp af deres snabel. Herfra kommer det ned i deres honningmave, som altså ikke er deres rigtige mave – nærmere en form for opbevaringsmave. Her bliver den sukkerholdige saft tilsat forskellige enzymer. Enzymerne laver nektarens sukkertype om til druesukker og frugtsukker. Når bien kommer hjem til boet, lægger den blandingen i en celle. De andre bier tilsætter så flere enzymer, og flytter rundt på blandingen, så en del af vandet fordamper. Er der for meget vand i, begynder det nemlig at gære. Når tilpas meget vand er fordampet, er blandingen blevet til honning. Den færdige honning består af druesukker, frugtsukker, smagsstoffer, vitaminer, mineraler og en smule farvestof, som giver den særlige gule farve.

Hvad spiser bier?
Mange tror, at bier spiser nektar. Det gør de ikke – de spiser honning. Først samler de nektaren ind, derefter laver de den om til honning hjemme i boet – og så spiser de honningen. De spiser imidlertid også pollen, som er deres kilde til bl.a. proteiner.

Hvor bor bier?
Hvor bierne bor, kommer an på hvad det er for en art. Er der fx tale om en jordbi, så bord den i løs jord og sand. Er der tale om humlebier, så bor de i hule træstammer, krat, legehuse eller hule mure. Er der tale om honningbier, så bor de i bistader hos biavlerne.

Hvor mange bier er der i Danmark?
I Danmark har vi over 280 forskellige biarter fordelt på 31 slægter. Fordi bier er små insekter, er det svært at sige, præcis hvor mange der er i Danmark. Men det anslås, at der er over 100.000 bifamilier.

Hvor mange bier er der i en bikube?
Om sommeren kan der være helt op til 60.000 bier i en enkelt bikube. Vinteren over er dette tal nede på 20.000.

Hvad tiltrækker bier?
Sukker både i form af nektar (blomster), nedfaldsfrugt, sodavand og andre søde sager. Derudover bliver bier også tiltrukket af gode steder at bo. Er der tale om jordbier, så er det altså løs jord eller sand, mens brumbasser gerne bygger bo over jorden i eks. markskel, legehuse, lofter og hule mure.

Hvordan kommunikerer bier?
Bier har en fascinerende måde at kommunikere med hinanden på. De kommunikerer nemlig gennem dans. Ved at danse i intrikate mønstre fra side til side, kan bierne fortælle hinanden, hvor der er nektar at hente.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close