Mosegrise

MosegriseMosegris, vandrotte, Arvicola amphibius, Arvicola terrestris – kært barn har mange navne. Og det kan da også være svært at gennemskue hvad det lille pelsede dyr er for en størrelse. For mosegrisen er hverken en rotte eller en muldvarp, selvom den har egenskaber, der ligger nært op af disse. Til gengæld har den også en ualmindelig stor skadelig effekt.

Mosegrisen er på størrelse med en lille rotte og ligner den også lidt, idet den også har en lang og tynd hale. Der hvor mosegrisen især adskiller sig fra rotten er, at dens snude er kort og afstumpet. Den har også en skadelig effekt som rotter, men de to dyr adskiller sig på mere end blot formen på deres snude. Læs med her og bliv klogere på mosegrisens natur, biologi og adfærd, samt hvilke skader den kan pådrage haven og hvordan den kan bekæmpes.

Mosegrise er ikke rotter

En mosegris bliver mellem 12 og 22 centimeter lang, hvis man set bort fra den lange hale, og den vejer typisk mellem 80 og 100 gram, men de store kan snige sig op på cirka 300 gram. Den lange hale bliver omkring 10 centimeter lang og det er netop på grund af halen, at mosegrisen ofte forveksles med en rotte. En mosegris er som oftest mindre end en rotte, der ved en stor velvoksen han kan veje op mod 500 gram. Så selvom de to dyr kan minde om hinanden, så er det fejlagtigt at sammenligne dem.

Mosegrisen er typisk brun, mens rotten primært er grå eller lysebrun og der er dermed også forskelle i deres farver. Dér hvor mosegrisen især adskiller sig fra rottens udseende er, at dens snude er kort og afstumpet. Dertil kommer, at mosegrisens ører er mindre og mere runde end den typiske rotte. De små og runde ører sidder ofte så tæt, at de næsten gemmer sig i mosegrisens pels. Der er altså en del udseendemæssige forskelle på de to dyr, der ellers ofte sammenlignes.

Udover de udseendemæssige forskelle, er der naturligvis også forskelle i mosegrisenes og rotternes adfærd, natur og biologi. Mosegrisen er ikke en del af rotte-familien, men derimod en del af studsmus-familien, der også kaldes hamster-familien. Studsmus-familien omfatter mange forskellige gnavere, der alle har korte ben og en kompakt krop til fælles – herunder finder du blandt andet hamstre, markmus og lemminger.

Mosegrise er ikke rotterSelvom rotter og mosegrise ikke er det samme dyr, så har de også nogle fællestræk. For eksempel laver de begge underjordiske huler og overjordiske stier de kan følge. Hvor rotten bygger sig et helt netværk af underjordiske gange, benytter mosegrisen primært en enkelt underjordisk hule og en enkelt overjordisk sti, den kan følge. Denne sti er som regel i nærheden af vandkanter, men mosegrisen sørger alligevel for, at stien er så afskærmet af planter, så den er camoufleret når den bevæger sig ned af sin sti. Rotten har ikke samme behov for at være i nærheden af vand, men bygger derimod et enormt netværk af gange og stier, hvor der som oftest vil være flere af dem der leder væk fra vandet. De to dyr adskiller sig altså på mange forskellige parametre, og selvom mosegrisen ikke er en rigtig rotte, så kendes den også blandt folkemunde, som en vandrotte.

Biologi og adfærd

Mosegrisen holder sig altså primært i nærheden af vandkanter. De er også at finde i tørre områder og langt fra vandkanter, men det er primært det fugtige terræn der tiltrækker den. Derfor finder de sig også ofte godt til rette i haver, hvor underjorden er dejligt fugtig. I Danmark findes mosegrisen stort set alle steder, hvor terrænet er behageligt for dem. Selvom mosegrisen er en rigtig god svømmer, så har den endnu ikke formået at svømme til henholdsvis Anholt, Læsø, Samsø og Bornholm og derfor er de primært at finde på fastlandet eller større og nærliggende øer.

I foråret og om sommeren vil mosegrisens afføring primært samles i små bunker af 5 til 100 små stykker, mens de om vinteren vil være mere spredte. Hvert stykke afføring er 5 til 10 millimeter langt med afrundinger i hver ende og som følge af, at mosegrisen lever af planteføde, vil afføringen ofte have en grønlig, brunlig, sort eller lilla farve. I Danmark yngler mosegrisen primært i perioden april til november og får som regel 4-5 kuld unger gennem deres korte levetid. De lever normalt mellem 15 og 20 måneder, men er allerede forplantningsdygtige fra 2 måneders alderen. En mosegris’ kuld består almindeligvis af 4-8 unger ad gangen og hver enkelt mosegris får altså op mod 40 unger i løbet af livet.

Mosegrisen lever en stor del af sit liv under jorden, hvor den – på lige fod med muldvarpen – graver små gange. I mange tilfælde graver mosegrisen sig dybere ned end muldvarpen og gangene er at finde helt ned til 3 meters dybde under jordoverfladen. Mosegrisen skyder også det der i dag primært karakteriseres som muldvarpeskud og det kan derfor være svært at vurdere, hvorvidt det er en modegris eller en muldvarp der holder til i haven. Det bliver tilmed mere udfordrende at bestemme, når mosegrisen benytter muldvarpens efterladte gangsystemer, og omvendt. Der er dog lidt forskelle at gå efter; mosegrisens skud er som regel lidt mindre og ligger mere uregelmæssigt fordelt på græsplænen. Desuden er mosegrisen en planteæder, mens muldvarpen lever af animalsk føde som insekter og regnorme. Derfor er det også lidt afslørende, hvis planter og deres rødder er godt gnavet igennem i forbindelse med gangsystemerne.

At mosegrisen elsker planter og deres rødder betyder også, at den kan forvolde stor skade på køkkenhaver. For hvis man graver sig igennem gangsystemerne vil man ofte finde depoter af gulerødder, radiser, kartofler, løg og andet godt fra køkkenhaven. Mosegrisen gemmer nemlig føde i sine underjordiske depoter. Om vinteren sørger den for at få dækket sine huller godt til og lever dermed af at mæske sig i sine depoter af lækre sager fra køkkenhaven. Udover at det selvfølgelig er irriterende for haveejere at få stjålet sine afgrøder, så er de største skader at finde på de rødder på buske og træer, der udsættes for mosegrisens gnaveri. Specielt frugttræer, bærbuske og andre ting ødelægges nemlig fuldstændig, hvilket især kan forårsage ødelæggende konsekvenser for blandt andet frugtplantageejere.

Mosegris bekæmpelse

Mosegris-i-et-hulHvis du har besøg af en mosegris i haven, så er det en god idé at starte bekæmpelsen så hurtigt som overhovedet muligt. Det er mere eller mindre umuligt at udrydde mosegrise fuldstændigt – især på grund af deres forplantningsevne – og derfor vil de fleste tiltag også kun være kortvarigt virkende. Derfor kan det også være en god idé at kontakte en skadedyrsbekæmper med erfaring inden for området. Så snart du ser et muldvarpe- eller mosegrisskud i din have må du altså sætte ind. Jo før, jo bedre. I mange tilfælde vil mosegrisen blot flygte ind til naboen, for efterfølgende at vende tilbage til din dejlige køkkenhave. Der er dog flere ting du kan gøre for at bekæmpe de pelsede tyranner, hvis de har indtaget haven, men i første omgang kan det være fordelagtigt at alliere sig med naboerne, så I, i fællesskab, kan bekæmpe mosegrisene.

Udover selve bekæmpelsen er det også fordelagtigt at forebygge eventuelle mosegrise-invasioner. Hvis du for eksempel før har haft mosegrise eller muldvarpe, så kan de små dyr nemt overtage hinandens efterladte gange. Der er forskellige metoder at begynde bekæmpelsen på og afhængigt af hvilken du vælger, må du orientere dig i, hvorvidt det er lovligt før du påbegynder bekæmpelsen. Der er for eksempel forskellige lovgivninger og rettigheder i forhold til brugen af blandt andet gift.

Fælder

En metode der må anvendes af alle er fælder og når først man finder fidusen, så kan fælder være et effektivt middel i kampen mod mosegrisene. Der er forskellige typer fælder og der vil være variation i, hvilken type fælde der fungerer for den enkelte. En muldvarpesaks er en effektiv fælde, der sættes direkte ned i mosegrisens gange. Den minder lidt om den klassiske bjørnefælde og det er derfor nødvendigt at håndtere den med omhu, for at undgå ulykker. Når mosegrisen går i fælden, så klappes den automatisk sammen og mosegrisen omkommer med det samme. Den hverken lider eller når at opdage hvad der foregår og derfor er muldvarpesaksen også én af de mere humane måder at bekæmpe mosegrise på. Det er en nemt tilgængelig fælde, der kan købes i de fleste isenkræmmerforretninger, havecentre og trælaster.

I de fleste isenkræmmerforretninger, havecentre og trælaster kan du også finde en rottesmækfælde, der er en forstørret udgave af den helt klassiske musefælde. Rottesmækfælden skal placeres over mosegrisens skud, eller direkte nede i gangene. Ligesom den klassiske musefælde gøres attraktiv med ost, så vil det være en god idé at benytte lækre rødder eller frugter som lokkemad på rottesmækfælden. På den måde er du næsten sikker på, at mosegrisen går i fælden.

Desuden findes der kasseformede mosegrisfælder fremstillet i vandtæt krydsfiner, hvilket også er en nem og effektiv måde at bekæmpe mosegrisene i haven på. Kassen skal blot placeres over et af mosegrisens skud, hvorefter mosegrisen fanges levende. Det betyder også, at man må sørge for aflivning af mosegrisen efterfølgende, hvilket for nogen kan være lidt ubehageligt. Alternativt kan mosegrisen køres langt væk og slippes fri, men det er immervæk en mere besværlig måde at bekæmpe mosegrisene på.

En kat er også en rigtig god måde at bekæmpe mosegrise på. Selvom det ikke er en fysisk eller reel fælde, så er katten effektiv i bekæmpelsen af mosegrise. Katten medvirker nemlig til at holde bestanden af mosegrise nede, idet den kan fange dem og slå dem ihjel.

Gift

Udover at forsøge at bekæmpe mosegrisene med forskellige fælder og katte, så er det også en mulighed at benytte forskellige giftgasser. Her er det vigtigt at du er opmærksom på, at det ikke er alle der har retmæssig adgang til at benytte den slags. Hvis du er i tvivl må du altså kontakte kommunen eller en professionel skadedyrsbekæmper. I nogle tilfælde kan kommunen finansiere bekæmpelsen, men det er ikke en lovmæssig pligt for kommunen at varetage den slags opgaver.

Gift kan benyttes enten via karbid eller fosforbrinte. Karbid kan nemt købes i de fleste byggemarkeder og virker ved at det udvikler giftige gasser, når det smides ned i mosegrisens underjordiske gange og huler. Det er som udgangspunkt en metode der må benyttes af alle, men der er nogle ting man må være opmærksom på inden anvendelse. For det første er de giftige gasser yderst brandfarlige og man må derfor ikke benytte åben ild i nærheden heraf. Desuden er effektiviteten af at benytte karbid en meget forskellige fornøjelse. I sommeren og om efteråret er virkningen som regel meget god, mens højsommeren ikke er en god årstid til karbid-brug, idet mosegrisen har mange åbne huller, der derfor tillader giftgasserne at forlade de underjordiske gange uden problemer. Alternativt kan fosforbrinte benyttes, der formet i små pellets også virker ved at de smides ned i gangene, hvorfra giftig gas udvikles og mosegrisene vil omkomme efter 4 til 6 timer. Denne røg er så giftig, at det er vigtigt at der er en sikkerhedsmargin på 10 meter til nærmeste beboelige bygning.

Ofte stillede spørgsmål relateret til mosegrise

Hvad er en mosegris?
En mosegris er en gnaver, der lever i fugtigt terræn – gerne tæt på vandkanter eller i haver, hvor underjorden er særligt fugtig. Den er en del af studsmus- eller hamster-familien, men sammenlignes fejlagtigt ofte med en rotte. Mosegrisen lever primært under jorden, men laver også enkelte stier over jorden, som den kan benytte igen og igen. Ligesom muldvarpen laver mosegrisen også små skud på græsplænen og man er derfor ikke i tvivl om, hvornår man har besøg af ubudne gæster.

Hvordan ser en mosegris ud?
Mosegrise bliver mellem 12 og 22 centimeter lange og vejer som oftest 80 til 100 gram. De store mosegrise kan dog blive helt op til 300 gram tunge. Ligesom rotter har mosegrise også en lang hale, men i modsætning til rotten har mosegrisen små og runde ører, samt en mere afstumpet snude. Mosegrisene har en brun farve og adskiller sig også fra rotten ved at have en mere kompakt og tyk krop.

Hvordan fanger man en mosegris?
Der er flere forskellige måder at fange mosegrise på, men én af de mest effektive måder er benyttelse af fælder. Der findes mange typer fælder, eksempelvis muldvarpesakse, rottesmækfælder eller mosegrisfælder. Muldvarpesaksen fungerer som en klassisk bjørnesaks, rottesmækfælden er en forstørret udgave af den klassiske musefælde og mosegrisfælden er en vandtæt krydsfinerkasse, der fange mosegrisen så snart den går i fælden. Der er fordele og ulemper ved hver type fælde og man må sætte sig ind i hver deres funktioner for at vurdere hvilken fælde der er den rette til behovet. Udover fælder kan det være fordelagtigt at benytte en kat, der vil fange og dræbe mosegrisene.

Gift er også en god metode til bekæmpelse af mosegrise. Her kan der benyttes enten karbid eller fosforbrinte. Vær dog opmærksom på lovgivningen omkring benyttelsen heraf, da ikke alle har lige tilladelse til at benytte dem. Begge dele smides ned i mosegrisens underjordiske gange, hvorefter giftgasser udvikles og mosegrisene dør.

Hvilken skade gør en mosegris?
Mosegrisen er virkelig et skadedyr for haveejere. Idet den lever af planter og afgrøder kan den gøre stor skade på især køkkenhaven. Mosegrisen stjæler alt hvad den kan og opmagasinerer sine tyvekoster i sine underjordiske depoter. Herefter lever den af dine planter og afgrøder gennem hele vinteren. Udover at det er meget irriterende for køkkenhaveejere at få stjålet sine afgrøder, så går det som regel stærkt ud over de buske og træer, der udsættes for mosegrisens invasion. Frugtplantageejere er særligt udsatte, idet mosegrisen ødelægger rødderne fuldstændig.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close