Egern

Egern”Egern” er faktisk en fællesbetegnelse for en større gruppe af gnavere, som indeholder undergrupper, som ser vidt forskellige ud. I denne gruppe er bl.a. også bævere at finde. Det er altså ikke til at se hverken på det ydre, eller på hvor de bor, at de tilhører samme gruppe. Det, som de har til fælles, er særlige træk i kraniet og ved tyggemusklerne.

Det, vi i daglig tale kalder et egern, hedder helt præcist ”sciuridae”. ”Sciurus” betyder ”den der sidder i skyggen af sin egen hale” – hvilket egernet også ofte gør. Når egernet sidder og slapper af, holder den ofte halen over hovedet. Måske er det fordi ordet er knap så mundret, at sciuridae bare bliver kaldt for egern. Herunder kan du læse mere om sciuridae, som for nemhedens skyld vil blive kaldt egern.

Biologi og adfærd

Egern får som fuldvoksne en krop på mellem 19 og 24 cm, og en hale på mellem 11 og 21 cm. Det giver i alt en længde på maks. 40 cm. Egernet bruger sin hale til både at styre med når den hopper, og til at holde balancen med når det klatrer op og ned af træerne. Vægten ligger mellem 295 og 450 g. Egern er med andre ord ikke er hverken stort eller tungt dyr. Deres kost består hovedsageligt af kogler, nødder, agern, bog og frø. Når de har brug for protein spiser de også insekter, fugleæg og mindre dyr såsom fugleunger.

Der findes mange forskellige egern. Dem vi har her i Europa, færdes både på jorden og i træerne. De holder sig helst til områder med flere træer – og gerne nåletræer, fordi der er masser af mad i koglerne. Deres redder bygger de enten selv, eller også overtager de forladte reder fra større fugle. Andre steder findes også flyveegern, som har ekstra hud mellem for- og bagben, som de kan strække ud. Dermed kan de svæve fra træ til træ. På samme måde findes der også egern, som udelukkende lever på jorden ved åbne, steppelignende landskaber.

Egernets farve

Rød egernI Danmark har vi egern i 3 forskellige farver: Rød, sort og mørkebrun. I begyndelsen af 1900-tallet blev der sat røde egern ud rundt omkring i landet. Siden har de så spredt sig, og i dag er det røde egern det mest udbredte. Generelt er der flest røde egern i nåleskove, og flest sorte egern i løvskove – selvom der også er flere områder, hvor begge farver forekommer. På Fyn er der flere sorte end røde egern, mens der ved Sorø er flest mørkebrune. Det er især i Jylland og på Nordsjælland, det røde egern er at finde.

Egernets rede

Egern er enspændere og territoriedyr. Deres reder er derfor kun indrettet til dem selv og, hvis der er tale om en hun, potentielle unger. Som regel har et egern flere reder – en stor, solid rede, og så flere små sommerreder, som de sover i efter behov i løbet af sommeren. Det er i den store rede, hunnerne får deres unger. Disse er runde og bygget af mos, græs, kviste og bark. Der er kun ét indgangshul, som egernet kan tildække med en fx en gren indefra. Inde i reden er der foret med dun og hår, så den er dejligt lun om for de små unger og for egernet selv i løbet af vinteren. Udover at få unger i reden, så er det også her egernet samler en del af sit forråd til vinteren.

Egernets livscyklus

Egern er kønsmodne fra de er ca. 1 år gamle, og bliver mellem 3 og 7 år. De parer sig i løbet af vinteren, og får sine unger i løbet af foråret. Hunnen er gravid i ca. 38 dage, og kan få op til 7 unger. Sker det at en unge får forvildet sig ud af reden, henter moren den igen – og hun er stærk. Hun kan nemlig bære selv de største unge tilbage i sikkerhed. Når ungerne bliver født har de hverken hår eller øjne. Når ungerne er 10 dage gamle, får de så småt pels. Efter 4 – 5 uger kan de se. Når de er omkring 10 uger forlader de reden og klarer derfra sig selv.

Egern får som regel kun ét kuld unger om året. Det er nemlig kun de stærkeste hunner, der klarer at få to. Dette skyldes, at egern kun samler mad i deres eget territorium – og at have unger kræver store mængder af mad. Des større og stærkere et egern er, des mere territorium kan det holde – og des mere mad kan det samle ind.

Egernets fjender

Fordi egernet lever godt skjult i træerne, og fordi det er så hurtigt, har det ikke mange fjender. Men da egernet sover om natten og er aktive om dagen, i modsætning til mange andre vilde dyr, er de udsatte når de sover. Den største fjende er skovmåren, som også er hurtig og god til at klatre. Som regel får skovmåren fat i egernene oppe i træerne. Især når egernet er i sin rede, er det sårbart over for angreb fra skovmåren. Udover skovmåren, så får ræve, katte og husmåre også fat i et egern en gang imellem. Duehøge og musvåger kan ligeledes være heldige at fange et egern. Mennesker er til gengæld ikke fjender – for egernet er fredet i Danmark.

Egernet i Danmark

egern med en nødPå baggrund af fund af egernknogler har arkæologer kunnet slå fast, at der har været egern i Danmark i 8.000 – 9.000 år. Teorien er, at egernet indvandrede for ca. 11.000 år siden sammen med flere andre pattedyr. Omkring år 1900 var der imidlertid ikke ret mange egern tilbage i Danmark. Heldigvis begyndte bestanden at vokse, og i dag har vi mange egern i hele landet. Dette skyldes bl.a. at egernet i 1994 blev fredet. Alligevel er der områder i Danmark, hvor egernet ikke færdes. Det gælder bl.a. områder på Nordfyn, på en strækning fra Kolding til Esbjerg og det sydvestlige hjørne af Sønderjylland. Flere af de mindre, danske øer mangler også egernet: Rømø, Fanø, Ærø, Als, Samsø, Langeland, Arnholdt og Læsø.

Egernet i nordisk mytologi

At egernet har været her i Norden længe, vidner nordisk mytologi også om. Her finder vi egernet Ratatosk (”gnavtand”). Ratatosk bor i verdenstræet Yggdrasil. Yggdrasil forbinder i nordisk mytologi himlen og jorden, og favner således hele verden. Træet har tre rødder. Én går til Agård, som er gudernes hjem, én til Jotunheim, som er jætternes hjem, og én til Hel, som er underverdenen. Ved rødderne bor dragen / slangen Nidhug, som gnaver i roden. I træets krone bor ørnen Rævsvælg og høgen Vedfolner. Mellem Nidhug og de to fugle piler Ratatosk frem og tilbage. Ratatosk løber gavner imidlertid ingen, for det er sladder og onde ord, den løber med.

Genkend spor fra egernet

Når egern spiser grankogler, så efterlader de et skrog, som har et helt distinkt udseende – det ligner hverken det kogleskrog, musen eller spætten efterlader. Mus gnaver dem meget tæt ind til stilken, og ingen skæl eller fibre sidder tilbage. Spætten efterlader en noget forpjusket kogle, hvor der godt kan sidde et par skæl tilbage. Det er tydeligt at se, at skællene er blevet hakket af, og ikke pillet eller gnavet af. Egernet får også spist alle skæl, men efterlader til gengæld en del lange fibre, så stilken ser lidt ”pelset” ud. Ved at undersøge spiste kogler, kan du altså se, om der er egern i et område. Ofte vil du finde resterne af egernets middag under træerne. Du kan selvfølgelig også kigge efter deres reder oppe i træerne.

Egernets spor i blød jord eller sne kan du også kigge efter. Både egernets for- og bagpoter er smalle med lange tæer og fingre, som på sporene er spredte. Bagpoterne er længere end forpoterne, og vil på sporene ofte være foran forpoterne. Dette skyldes, at egernet hopper fra sted til sted. Egernet lander så med forpoterne først, for derefter at svinge bagbenene op foran forpoterne. 

Egern som skadedyr

Egern er i udgangspunktet ikke et slemt skadedyr her i Danmark. Men i New York, hvor de har egern som vi har duer i København, kalder de egernet ”trærotten”. Når der er tilstrækkeligt mange af dem, kan de nemlig godt begynde at være til gene. Det kan med andre ord godt gå hen og blive irriterende, hvis man ofte har besøg af den lille gnaver i haven. De spiser nemlig gerne skud og knopper på planter og træer. De kan også finde på at gnave barken af træer. Her er deres yndlings lærk og skovfyr. Foder til fugle er også et stort hit blandt egern, hvorfor du risikerer, at de spiser al fuglenes mad. De kan sågar finde på at rasere fugleredder, hvor de spiser både æg og en sjælden gang imellem fugleunger.

Så har du en prydhave, mange træer og/eller er glad for fuglelivet i din have, så kan egernet godt gå hen og blive belastende. Fordi de er fredede, må du ikke lægge gift ud eller fange dem og aflive dem. Heldigvis er der andre metoder til at undgå, at egernet ødelægger din have.

Egern bekæmpelse

Den nemmeste måde at holde dem væk på, er at gøre din have mindre attraktiv. Da fuglefoder er lækkert og nemt tilgængeligt, kan det godt være dén attraktion, som lokker egernene til. Men der er flere ting du kan prøve, for at sikre dit foderbræt mod egern. Det flinkeste du kan gøre, er at lave et ekstra foderbræt til egernet, fyldt med dets livretter (majs, peanuts og solsikkefrø), som fuglene ikke kan komme til. Dette kan du kombinere med en sikring af foderbrættet til fuglene. Du kan sikre det ved at flytte foderbrættet, så det er mindst 3 meter væk fra det nærmeste træ. Du kan også købe kraver til brættet, som egernet ikke kan komme hen over. Et hængende foderbræt, hvor det er svært for egernet at sidde, kan også være en løsning. Sidst men ikke mindst kan du tilføje fuglefoderet til chili eller cayennepeber. Fuglene er ligeglade med krydderierne, men egernet kan ikke lide det.

I denne video vil du kunne se en helt almindelig egern der graver efter de gemte nødder.


Videoen er udarbejdet af Rapanden23

Ofte stillede spørgsmål relateret til egern

I det følgende kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om egern.

Hvad spiser egern?
Egern spiser overvejende en vegetarisk kost. Deres primære fødekilde er grankogler. Hertil kommer agern, bog, nødder og frø. Hvis de har svært ved at få nok proteiner gennem den plantebasserede kost, spiser de større insekter, fugleæg og i sjældne tilfælde fugleunger.

Hvor bor egern?
Egern bor i træer. Deres favorit er nåletræer, fordi de, udover at være et hjem, også byder på masser af mad (grankogler). I træerne bygger de reder. Rederne er runde og ret store – de bygger dem med en diameter på helt op til en halv meter. Reden bygger de af bark, kviste, mos og græs. Inde i reden forer de med pels og dun.

Hvor gammel kan et egern blive?
Et egern kan blive op til 7 år gammelt – men oftest bliver de kun det halve. Dette skyldes bl.a. at de bliver spist af deres fjende skovmåren.

Hvad spiser egern om vinteren?
Om vinteren lever egernet af det forråd, som det har samlet. I løbet af sommeren samler egernet mad, som kan holde sig vinteren over. Det er bl.a. bog, agern, svampe og nødder. Udover at gemme lidt i sin rede, så graver egernet også store dele af sit forråd ned i jorden. Det hele bliver ikke gemt ét sted. I stedet har egernet en masse små madepoter gravet ned rundt omkring. Når vinteren kommer, så snuser egernet sig frem til maden igen. Det er dog ikke altid, at de finder alle de steder, de har gravet noget ned, igen. På den måde er egern med til at plante nye træer og planter rundt omkring.

Hvilke nødder spiser egern?
Egern spiser alle mulige forskellige slags nødder. Bl.a. hasselnødder og valnødder. Vi mennesker samler først nødderne, når de er faldet ned fra træet – for det er først her, de er rigtigt modne. Egernet plukker gerne nødderne et par uger før de er modne.

Kan man have egern som kæledyr?
Det europæiske egern bør ikke holdes som kæledyr. Til gengæld kan jordegern godt holdes som kæledyr. De er mindre end de danske egern, men ligner dem ellers meget. Det er et meget aktivt kæledyr, som samtidig også kræver meget menneskekontakt, for at blive tamt. Børn er de ikke gode til, fordi de er så små og aktive. Børn kan godt være lidt hårdhændede ved dyr, hvilket jordegernet ikke tåler så godt. Jordegern er, ligesom det europæiske egern, vågne om dagen og sover om natten. Derfor er det også vigtigt, at man ikke er væk hele dagen, og først har tid til at snakke med det om aftenen, hvor det er på vej i seng.

Hvad hedder egern på engelsk?
Egern hedder på engelsk ”squirrel”. Ordet har udviklet sig fra det græske skiouros, som betyder ”skytte-halet” – hvilket selvfølgelig er en reference til egernets buskedede hale.

Related Articles

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close