Muldvarpe

Muldvarpen, der på latin betegnes Talpa Europaea, er et lille og pelset dyr, der primært lever i enorme underjordiske gangsystemer. Den hører til gruppen af insektædere, hvor også pindsvinet og spidsmusene hører til og den indgår dermed som en del af de almindeligt udbredte dyr i Danmark.

Et godt tegn på, at der er muldvarpe i haven, er de karakteristiske muldvarpeskud, der skyder op rundt omkring på plænen. Muldvarpens lidt sjove og søde udseende gør, at mange tror at den er harmløs, men den forvolder faktisk rigtig stor skade for jord- og haveejere i hele Danmark. Derfor er der også en række metoder, man selv kan gøre for at bekæmpe muldvarpens invasion. Læs med her og bliv klogere på muldvarpens levevis, biologi og adfærd, samt hvordan den har en stor skadelig effekt på danske haver og hvordan de kan imødekommes.

Biologi og adfærd

Muldvarpen lever i stor udbredelse i Danmark. Det er faktisk kun Bornholm, Møn, Samsø og flere af de mindre danske øer har undgået den. Fugtig jord er de perfekte betingelser for muldvarpens levevis og netop derfor er den også så udbredt i mange danske haver. Muldvarpen lever stort set hele sit liv under jorden, hvor den lever af blandt andet regnorme og små insekter. Den graver sig gennem jorden med sine store forpoter og skaber enorme underjordiske gangsystemer, der op mod overfladen afsluttes med de karakteristiske muldvarpeskud, der mere eller mindre blot ligner små bunker af jord på plænens overflade. Muldvarpeskuddene er altså et resultat af, at muldvarpen skubber den frit gravede og overskydende jord op mod overfladen.

Normalt bliver en muldvarpe mellem 10 og 15 centimeter og vejer mellem 75 og 100 gram. Den lille tykke krop er beklædt med grå-sort pels, en lyserød tryne og nogle karakteristiske forpoter, der nærmest ser omvendte ud. Forpoterne er desuden store i forhold til muldvarpens ellers lille krop og har en nærmest skovlformet facon. Det skyldes naturligvis muldvarpens underjordiske levevis, hvor den graver sig igennem den fugtige danske jord. Muldvarpens øjne er meget små og godt gemt bag pelsen, og synssansen er svagt udviklet, hvilket betyder, at muldvarpen stort set kun kan skelne lys fra mørke. I modsætning hertil, er lugte- og følesansen særdeles veludviklede og det er primært disse der benyttes når muldvarpen skal orientere sig på sin færd.

I sommerhalvåret forlader muldvarpen ofte sine underjordiske gangsystemer for at finde føde på jordens overflade. Om vinteren søger muldvarpens primære føde ned i de mere forstfrie jordlag og muldvarpen må derfor følge med. Gangsystemerne graves dermed dybere om vinteren end om sommeren og muldvarpens aktivitet er dermed mere omfattende i vinterhalvåret. Det ekstra gravearbejde viser sig som oftest via en større mængde muldvarpeskud på jordens overflade. En yderst kold vinter kan dog tage livet af mange muldvarpe, der normalt lever mellem 5 og 6 år. Andre årsager til en tidligere død kan være et møde med én af muldvarpens mange fjender. Ræve, grævlinger og katte fanger og dræber muldvarpe, men de æder dem dog sjældent. Til gengæld indgår muldvarpen som en del af føden for storke, hejrer og musvåger.

Muldvarpe har både sove-, hvile- og ynglereder der også er placeret dybt under jorden. Rederne kan dog også være at finde i de overjordiske muldvarpeskud. Hvis et muldvarpeskud fungerer som en sådan rede, så vil muldvarpeskuddet være større end normalt. Parringstiden ligger normalt i perioden februar til marts, hvor hannerne er særligt aktive for at finde frem til hunnernes gangsystemer og ynglereder. Muldvarpen får ét kuld unger årligt, som regel først på sommeren. Kuldstørrelsen varierer som regel en del, men består gennemsnitligt af fire unger. Når sommeren går på hæld forlader muldvarpeungerne moderens gangsystemer og bevæger sig rundt for at etablere sit eget gangsystem.

Muldvarpe eller mosegris?

Muldvarpen forveksles indimellem med en mosegris, der også lever i underjordiske gange og skyder muldskud. De findes også ofte de samme steder og benytter indimellem hinandens efterladte gangsystemer. Dér hvor muldvarpen adskiller sig fra mosegrisen er først og fremmest at muldvarpen lever af regnorme, insekter, tusindben og andre små dyr, mens mosegrisen er en gnaver, der udelukkende lever af planter og rødder. Derfor er afgnavede planter og rødder et tegn på, at det er en mosegris der hærger i haven, frem for en muldvarp. Det gør dog ikke skaden mindre, for muldvarpen kan også forvolde stor skade på jord og have. Selvom muldvarpen aldrig vil gnave i hverken planter eller rødder, så kan de lange underjordiske gangsystemer forvolde skade på rødderne alligevel. Planter presses op og dræbes og på den måde bliver muldvarpen også generende for havens planter.

Der er dog også tale om, at muldvarpen indimellem kan have en gavnlig effekt, idet dens gange skaber en forbedret gennemluftning af jorden. Derfor er muldvarpen velset i store skove, men absolut mindre velset på forskellige marker og i haver. Hvis plænen består af mange muldvarpeskud kan græsningen forringes og muldvarpeskud kan også forvolde stor skade på diverse landbrugsmaskiner. Et muldvarpeskud bliver til mange og pludselig ser plænen ud som en anden slagmark og skaderne bliver bare større og større.

Muldvarpe bekæmpelse

Der findes mange måder at slippe af med muldvarpe i haven på og det er vigtigt at sætte ind så tidligt som muligt. Så snart du opdager det første muldvarpeskud i haven, så betyder det at det er på tide at sætte ind. Jo før, jo bedre og jo nemmere vil det være at slippe af med dyret igen. En muldvarps territorie fylder mellem 300 og 3000 kvadratmeter, hvilket absolut mindsker muligheden for at bekæmpe den. Hertil kommer, at hvis du skulle få ram på en muldvarp, så er der stadig stor sandsynlighed for, at dens efterladte underjordiske gangsystemer overtages af en ny muldvarpe eller en mosegris. Det er derfor en større indsats der skal gøres, for at få bugt med muldvarpen.

Det bedste tidspunkt på året for muldvarpebekæmpelse, er i det sene efterår; oktober og november. I august og september begynder muldvarpeungerne nemlig at søge nye veje og etablere egne gangsystemer. Nogle muldvarpeunger overlever ikke denne såkaldte boligjagt og derfor vil bestanden af muldvarpe være formindsket i oktober og november, hvormed bekæmpelsen kan blive mere effektiv.

Det er tilladt at forsøge at bekæmpe muldvarpe i egen have og hvad der er den mest effektive metode er meget svært at definere. Det afhænger i høj grad også af omfanget af muldvarpeinvasionen, størrelsen på haven og hvor tæt haven ligger på marker. Når det drejer sig om muldvarpebekæmpelse i egen have, så må man forsøge sig frem.

Fælder

En effektiv måde at bekæmpe muldvarpe på, er ved benyttelse af fælder. At benytte fælder kræver ingen særlig tilladelse og derfor er brugen af fælder en rigtig god måde at forsøge at bekæmpe muldvarpe i egen have.

Muldvarpesaksen kan købes i alle isenkræmmere, havecentre og byggemarkeder. Det er en effektiv, men måske lidt barsk metode til muldvarpebekæmpelsen. Saksen er en fælde, der er specielt beregnet til at fange muldvarpe. Den placeres direkte i muldvarpens gang og minder lidt om en klassisk bjørnefælde. Når muldvarpen kommer op til overfladen klapper fælden sammen og i langt de fleste tilfælde omkommer muldvarpen med det samme.

Benyttelse af muldvarpesakse kræver naturligvis, at man ved hvor muldvarpens gange løber. Ved at stikke en pind ned i jorden ved siden af et muldvarpeskud kan man finde frem til gangene. Det skal være det friskeste skud på plænen, da der er mest muldvarpeaktivitet der. Hvis du har svært ved at finde ud af, hvilke skud der er nye, så kan du med fordel skylle vand ned i skuddene. Herefter vil muldvarpen nemlig skubbe jorden op igen og det fremgår dermed hvilke skud der er de friskeste. Efter lokaliseringen graves et hul ned til gangen, så der efterfølgende er plads til at placere saksen. Her er det rigtig vigtigt, at du benytter havehandsker eller lignende, da muldvarpen kan lugte mennesker og der er dermed en risiko for at den holder sig væk. Derudover er det vigtigt at sørge for, at der ikke kommer lys ned i hullet.

Når muldvarpen er fanget i muldvarpesaksen må du naturligvis skille dig af med den. Herefter er muldvarpesaksen klar til brug igen. Det er således et produkt der kan bruges igen og igen og derfor er anvendelse af muldvarpesakse også en økonomisk fordelagtig metode.

Gift

Endnu en effektiv metode til bekæmpelse af muldvarpe er ved brug af gift. Her er det dog væsentligt at være opmærksom på, at det ikke er alle der har tilladelse til at benytte gift. I langt de fleste tilfælde er det nødvendigt at kontakte kommunens tekniske forvaltning eller et firma, der tilbyder hjælp med bekæmpelse af muldvarpe. Kommunerne kan hjælpe med at finansiere bekæmpelsen, hvis de ønsker det. Det er således ikke et krav, at kommunen sætter ind.

Giften benyttes ofte i form af gasning med fosforbrinte. Det foregår ved at der kastes nogle såkaldte pellets ned i muldvarpens gange, hvorefter de afgiver den giftige gas fosforbrinte, når disse pellets optager fugtighed fra jorden. Når giftgassen udledes, kvæles muldvarpene indenfor en kort tidsperiode og giftgassen er – i modsætning til muldvarpesaksen – dermed en måde at ramme flere muldvarpe på én gang. Anvendelse af pellets med fosforbrinte er en yderst effektiv måde at forsøge at bekæmpe muldvarpe. Det er dog et meget giftigt bekæmpelsesmiddel og af sikkerhedsmæssige årsager må disse pellets ikke kastes ned i gange, der ligger mindre end 10 meter fra beboelige bygninger.

Andre bekæmpelsesmetoder

Udover fælder og gift er der en række tiltag, som også kan prøves. Gamle husmandsråd lyder på, at hvidløg og flasker, placeret i muldvarpens huller, skulle kunne få den til at flytte, men det er tvivlsom hvorvidt det er rigtigt. Du kan for eksempel også prøve med en muldvarpeskræmmer der – som navnet antyder – har til formål at skræmme muldvarpen væk. Denne har dog en tvivlsom effekt og er muligvis én af de sidste metoder, der bør afprøves. Hertil findes der også en række forskellige produkter, der skulle udsende dufte der kan være medvirkende til at skræmme muldvarpen væk.

Der findes altså et hav af forskellige metoder til muldvarpebekæmpelse, og som bekendt må man forsøge sig lidt frem for at finde den helt rette metode. Husk dog, at det sjældent lykkes første gang, at komme samtlige muldvarpe til livs, men det er et spørgsmål om en gentagen effektiv indsats.

I denne video kan i se en muldvarpe samt interessant information.

Videoen er udviklet af Michael Vestergaard

Ofte stillede spørgsmål relateret til muldvarpe

Hvad spiser muldvarpe?
Muldvarpe lever primært af regnorme, insekter, tusindben og snegle, der findes i den jord den graver sig igennem. Den sammenlignes ofte med mosegrisen, der også lever i underjordiske gange og skyder skud på jordens overflade, men de to dyr adskiller sig især ved, at mosegrisen kun spise planter og rødder. Det kun muldvarpen aldrig finde på.

Hvordan fanger man muldvarpe?
Hvis man ønsker at fange muldvarpe, så er den mest effektive måde at gøre det på, ved at benytte en såkaldt muldvarpesaks. Den fungerer lidt ligesom en klassisk bjørnefælde og må derfor også benyttes med omhu, for at undgå ulykker. Muldvarpesaksen placeres direkte i muldvarpens gange, hvorefter den klapper sammen så snart muldvarpen går i fælden. I langt de fleste tilfælde dør muldvarpen med det samme og muldvarpesaksen kan genbruges igen og igen.

Hvordan fjerner man muldvarpe?
Der kan både benyttes fælder og gift til fjernelse af muldvarpe i haven. Der findes både fælder, der er specifikt beregnet til at fange muldvarpe, mens der også findes forskellige typer gift, der kan dræbe dem. Den mest effektive metode til egen benyttelse er brug af fælder – herunder er den mest effektive en brug af muldvarpesakse. Hvis man ønsker at benytte gift, så foregår det via pellets med fosforbrinte, der kvæler muldvarperne nede i deres gange. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at brugen af gift ikke er tilladt blandt de fleste, og man må således tage kontakt til enten kommunens tekniske forvaltning eller professionelle skadedyrsbekæmpere.

Findes der muldvarpe gift?
Der findes muldvarpegift der benyttes til bekæmpelse af muldvarpe i haven. Det er en effektiv metode, der anvendes ved at kaste nogle pellets ned i muldvarpens gange. Når disse kommer i kontakt med den fugtige jord, så udleder de den meget giftige gas fosforbrinte. I langt de fleste tilfælde er det nødvendigt at få professionel hjælp til benyttelse af gift – både af sikkerhedsmæssige årsager, men også fordi lovgivningen omkring benyttelsen heraf, ikke tillader alle til at benytte giften.

Er en muldvarpe blind?
En muldvarpe er ikke komplet blind, men synssansen er væsentligt formindsket hos muldvarpen. I langt de fleste tilfælde kan muldvarpen kun skelne lys fra mørke, men orienterer sig derimod med sine særligt veludviklede syns- og følesanser. Så myten om, at muldvarpen er blind, er ikke komplet sand, men den holder alligevel vand i en sådan grad, at synet næsten er ligegyldigt for muldvarpen.