Flagermus

Igennem tiderne med vampyrfilm har mange fået et forkert billede af, hvilket slags dyr en flagermus er. Det er nemlig de færreste, der er farlige. Faktisk er langt størstedelen af dem helt fredelige. Her kan du læse om flagermusens biologi, adfærd og bekæmpelse samt andre nyttige informationer.

Information

I alt er der omkring 1100 kendte arter af flagermus, hvoraf mange er truede. Flagermus er ikke farlige. Ud af disse 1100 arter er der omkring 1000 arter, der lever af at være blodsugere. Matematikken bag en flagermus er, at hvert fjerde pattedyr på Jorden er en flagermus.

En flagermus er et nataktivt dyr, og langt de fleste orienterer sig ved hjælp af ultralydskrig og dets tilbagevendende ekko. Flagermus gør god nytte især i sommermånederne, da nogle arter nemt spiser op mod 3000 insekter hver nat. De artsbestemmer deres bytte med deres ultralydsskrig. Med disse skrig bestemmer de også afstanden, eller rettere sagt måler de tidsforskelle på det udsendte skrig og det ekko, der kastes tilbage.

Alle de danske arter af flagermus er fredede i Danmark under Flagermusaftalen. I Danmark er den mindste registrerede art dværgflagermusen, der kun måler 40 mm og vejer omkring 4-8 gram. Til gengæld er de største flagermusarter, der er registrerede i Danmark Brunflagermusen og Sydflagermusen. Disse har et vingefang på imellem 36 og 40 centimeter.

Ikke bare er flagermus fredede i mange europæiske lande, men de er også omfattet af to internationale aftaler. Bernkonventionen og flagermusaftalen under Bonnkonventionen. I Danmark gælder også Lov om jagt og Vildtforvaltningen. Disse konventioner er til for at beskytte flagermusene, deres levesteder og deres jagtområder.

Biologi

Flagermusen er det eneste pattedyr, der har den egenskab at kunne flyve aktivt. Det er med deres ultraskrig og deres sonar, at de orienterer sig. Hvis man en sommeraften skulle opleve, at en flagermus flyver lige over hovedet på en, er det bare fordi, den med sit ultraskrig og sin sonar forsøgte at artsbestemme dig.

På grund af en lav reproduktion kan flagermusen sagtens blive 10 år eller mere, nogle arter kan endda blive helt op mod 40 år. De er kønsmodne i en alder af 2 år og er drægtige i 120 dage. En flagermus kan højst få en unge om året og yngler i midten af sommeren. En flagermus vejer imellem 80-170 gram og er imellem 95-180 mm høje, det afhænger af arten.

Mange bliver overraskede, når de ser billeder af flagermus, fordi de ikke ser så skræmmende ud, som man har fået dem præsenteret i de diverse film. De flagermus, der ser søde ud, kaldes ”den flyvende hund”. Navnet kommer fra, at dens hoved mest af alt ligner hovedet af en hund. De flagermus, man forventer at se, ligner mere noget i retning af ene lille gnaver.

Flagermusen er en insektæder, men føden afhænger lidt fra art til art, da nogle arter også spiser frugter,

Det eneste farlige ved flagermus er, at de i nogle lande (også i Danmark) kan være inficeret med European Bat Lyssavirus. Dette er en special form for rabiesvirus, der kan smitte til andre pattedyr heriblandt også mennesket. Man bliver smittet ved bid, og man skal derfor være ekstra forsigtig, hvis man finder en unge på jorden. Dog er der meget få registrerede tilfælde af rabiesudbrud i Danmark.

Hvis du finder en unge, der ligger på jorden, kan du hænge den op i et træ, hvor den ville have nemmere med at flyve fra. Men husk endelig handsker og maske.

Adfærd

Flagermusen foretrækker at bo indendørs. Helst bor de i loftrum eller under taget. Normalt udsender flagermus lyde på så mange kHz, at det ikke kan høres af et menneske. Men i deres parringstid, der ligger omkring august til september, kan man høre nogle arters parringskrig. Det kan opleves fra september og frem til jul. Det er også i denne periode, at flagermusene skal sørge for at opbygge et godt fedtlag, de kan benytte, når de går i vinterdvale.

Om sommeren skal en flagermus bruge et sted, den kan opholde sig. Her skal der være temmelig mørkt, varmt, og hvor fjender ikke har adgang.

Flagermus lever ofte i store grupper. ”Den flyvende hund”, som nævnt tidligere, lever i grupper af op til 10.000 individer. Især i de danske kalkminer kan man opleve at finde grupper af flere tusinde flagermus. Hunnerne og hannerne holder sig oftest adskilt. I én koloni kan man forvente mellem 20 til 200 hunner, hvorimod at hannerne oftest kun er nogle få sammen hvis ikke helt alene.

Omkring august, når ungerne er 4-5 uger gamle, begynder de at øve sig i at flyve. Det er i denne periode, at man kan opleve at finde unger liggende på jorden, eller at de pludselig lander lige foran dig eller midt på bordet. Der er dog ingen grund til at være bange for dem.

Mange ser flagermusen som et skadedyr, dog gør de ingen skade. I modsætning til både måren og musen gnaver flagermusen hverken i ledninger eller isolation.

Flagermusens adfærd om vinteren

I vinterhalvåret er flagermusens fortrukne føde knap så fremtrædende. I modsætning til mange andre insektædende fugle trækker flagermusen ikke sydpå, men går i stedet i dvale. Det er forskelligt fra art til art, om de bliver i nærheden af, hvor de tilbragte sommeren, eller om de flyver nogle hundrede kilometer væk til et sted, der er mere egnet til overvintring. Det kan for eksempel være steder som kalkminer, kældre eller fæstningsanlæg. For at flagermusene kan overleve den kolde vinter, skal stedet, de går i dvale, være uforstyrret, og temperaturen skal ideelt ligge på omkring 2-8 grader.

For mange opvågninger tager på fedtreserverne, og disse fedtreserver skal holde hele vinteren. Flagermusen vil vågne fra denne dvaletilstand et par gange, og det er her parringen foregår. Opvågningerne kan også være farlige for flagermusen, da den er forsvarsløs, indtil den er varmet op et par minutter efter.

Foråret er en kritisk tid for flagermusene. Det skyldes, at de er magre, og manglen på insekter er stor i denne periode. Men da de ikke skal bruge energi på at parre sig, kan de derfor fokusere på at samle insekter eller andre former for mad alt efter art.

Sædcellerne i de fleste europæiske flagermusarter forbliver levende i hunnens livmoder under dvalen. Derfor er det først om foråret, når hunnen igen er aktiv, at ægløsningen går i gang, og befrugtningen forekommer. På denne måde fødes ungen i midten af sommeren, hvor der ikke er risiko for mangel på føde.

Bekæmpelse

Bekæmpelse af flagermus er ulovligt i Danmark. I stedet kan man foretage en udslusning for at få flagermusene ud af sit hjem. Man skal dog huske at sørge for alternative yngle- og bomuligheder for flagermusen. Til dette kan man eventuelt købe eller bygge en flagermuskasse.

En udslusning må IKKE foretages i yngletiden. Det er muligt at udsluse flagermus i starten af maj eller fra slutningen af august. Dette skyldes, at man kan risikere, at flagermusens unge dør af sult. Dette vil være til gene for dig selv, for hvis ikke du fjerner den i tide, vil flagermusungen rådne og lugte voldsomt. Hvis en flagermus har fundet vinterly på dit loft i vinterhalvåret, må den ikke forstyrres.

En flagermus kan også indfanges selv. Dette kan gøres med noget så simpelt som en lille papkasse eller skokasse. Vent til flagermusen sidder på en glat overflade som eksempelvis en væg, et gulv eller lignende. Læg herefter kassen over flagermusen, før låget ind, og luk på den måde kassen. Slip nu flagermusen fri udenfor.

Grundet fredningen af flagermus vil det blive set som dyrplageri, hvis man lukker hullerne på ydersiden af huset til, for at kolonierne ikke kan vænne tilbage. Dette skyldes, at der oftest er børn i kolonierne, og at disse børn, ved en lukning af indgangshuller, vil dø en langsom død.

Hvordan bygger man en flagermuskasse?

Trods fredningen af flagermus er du ikke helt fortabt, hvis du ikke ønsker flagermus på dit loft eller under dit tag. Du skal bare huske at sørge for, at der stadig er et sted, hvor flagermusene kan søge ly for frosten. Dette kan gøres ved at bygge en flagermuskasse. Det minder meget om at bygge et fuglehus, bortset fra at indgangshullet skal være i bunden. En spalte på tre til fire centimeter ville være idealt som indgangshul. For at flagermusen har noget at hænge i, kan du bruge ru brædder på indersiden af kassen.

Andre måder hvorpå man kan bidrage til flagermus

• Lad de gamle træer stå

Det kan være en fordel for flagermusen, at man i villakvarterer og parker lader de gamle træer stå, samt at man sørger for at plante nye. Disse kan bruges som overnatningssted, og uden disse er flagermusene meget sårbare.

Nogle slags træer er til mere gavn i forhold til flagermusens føde. For eksempel lind og eg kan huse mange insekter. Det er en fordel, hvis træerne plantes i gruppe, da dette vil øge luftfugtigheden og derved tiltrække endnu flere insekter og gøre jagtmulighederne for flagermusene endnu bedre langs træerne.

• Vedligehold parker

På grund af det intensive landbrug og den intensivt dyrkede skov i Danmark har flagermusene ikke nok muligheder til for eksempel at yngle i eller til brug til sommerophold. Der er simpelthen ikke nok hule træer, der kan fungere som bolig for flagermusene. Derfor er det vigtigt, at de danske byers naturområder bliver vedligeholdt og på denne måde skaber bedre betingelser og flere muligheder for de danske flagermus.

• Etablering af vådområder

For at øge mængden af insekter (der fungerer som føde for flagermusen) kan man etablere vådområder. Insekterne, der trives her, er tidligere fremme, og herved har flagermusen også muligheder for rigeligt med føde om foråret, der ellers normalt er en kritisk tid for dette pattedyr nemlig grundet mangel på føde. I nærheden af disse steder kan man med fordel også etablere nogle flagermuskasser – disse er især vigtige om sommeren, så flagermusen undgår at skulle flyve alt for langt væk fra sine unger for at finde mad.

De mest almindelige flagermusarter i Danmark

I Danmark har vi 17 registrerede arter af flagermus.

• Brunflagermusen; denne art er en af de større. Den har et vingefang på omkring 36 centimeter og en vægt, der ligger imellem 16 og 41 gram. Denne art kan spottes lige efter solnedgang. Dette er en af de arter, der lever i de hule træer og på grund af dette, er den også afhængig af fældningspolitikken, og derfor er den også meget sårbar.
• Dværgflagermusen: I en helt anden størrelsesorden end brunflagermusen har vi dværgflagermusen. Denne har et vingefang på 20 centimeter og vejer kun omkring 3-8 gram. Disse jager overalt, hvor der er træer. Denne art kan finde på at søge ly i dit hus både sommer og vinter.
• Skimmelflagermusen: Denne er også af den større slags, men er knap så stor som brunflagermusen. Denne har et vingefang på omkring 29 centimeter og vejer 8-18 gram. Denne kan ses, når det første aftenmørke begynder og kan, hvis man kigger rigtig godt efter, spottes over vejbelysningen lige efter sommeren og ind mod efteråret. Disse er af den art, der har et parringskrig, der kan høres af menneskets blotte øre. Disse foretrækker at tage bosted i velisolerede toplanshuse om sommeren. Om vinteren foretrækker de rigtige højhuse.
• Vandflagermusen: Denne er også af den mindre klasse. Den har et vingefang på omkring 24 centimeter og vejer ikke mere end 12 gram. Denne er kun ude, når det er tusmørke og jager hovedsageligt over vandoverfladen. På denne måde tager den de insekter, der flyver lige i vandoverfladen. Denne foretrækker også at bo i hule træer om sommeren. Om vinteren bor de helst i kældre. Denne har ikke forfærdeligt mange muligheder for at søge ly, og derfor ses også denne art som sårbar.

Der er selvfølgelig stadig mange flere arter i Danmark, disse er just nogle af de mest almindelige.

Flagermusen og mennesket

Der er altså ingen grund til at frygte flagermus, og især ikke de arter vi har i Danmark. Faktisk kan flagermus og mennesket sagtens leve i harmoni med hinanden.

Hvis du til gengæld ikke er af den helt så dyreglade natur, skal du dog stadig huske at tage hensyn til flagermusen og de gældende krav og regler til den.

Dokumentar om flagermus

Jeg har fundet frem til en dokumentar om flagermus på ca 50 minutter. Meget spændende hvis man har interesse for flagermus og deres mystiske væsen.

Videoen er uploadet af John Wall