Gedehamse-Hvepse

Gedehams-hvepsHerunder kan du læse alt, hvad du skal vide om de sværmende fyre, der går under den generelle betegnelse ’hvepse’ og underbetegnelsen ’gedehamse’, der kan kendes på deres sort/gule striber.

Vidste du, at vi herhjemme har ikke mindre end 7 forskellige former for gedehamse og at gedehamsen faktisk er en slags hveps?

Hvis ikke, så læs med her og bliv meget klogere på de stribede og stikkende kræ, der deler vores luftrum gennem sommeren og det tidlige efterår.

Gedehamsen er et meget udbredt insekt og de findes op mod 5000 forskellige arter i verden. De er en underart af hvepsen og kan betegnes med begge navne uden at det er forkert, gedehams er dog en mere snæver betegnelse end hveps.

Læs også artiklen om hvepsebo.

Biologi og adfærd

Der findes to forskellige former for levevis hos gedehamsen. Den eusociale og obligat social parasitterne.

Det vil sige, at der findes de arter, der lever i traditioneller samfund med en dronning, der lægger æg og arbejderne, der udfører yngelpleje og samler forråd samt passer boet. Disse kaldes de eusociale arter og er dem, der er mest udbredte herhjemme.

Parasitterne på den anden side er enestående individer, der ikke producerer arbejdere selv og derfor er afhængige af at kunne trænge ind i et eksisterende bo of dræbe dronningen for derefter at tvinge hendes arbejdere til at pleje den nye generation af snyltere mens boets egne larver bliver spist af den nye dronning.

Livscyklus

Hvepses livscyklusLivscyklussen hos de to underarter er stort set den samme, hvilket vil sige, at hannerne kun lever en sæson, mens dronningerne overvintre og etablerer nye kolonier flere år i træk.

Når en dronning af den eusociale art kommer frem efter sit vinterhi vil hun tage ud og finde et sted at etablere sit nye bo. Hun vil lægge de første æg, som bliver til arbejdere og efterhånden som kolonien bliver større afgiver hun flere og flere af sine opgaver til de nye arbejdere, som passer på boet, passer æg og larver og sørger for mad.

Alle æg der lægges indeholder kun nye arbejdere til kolonien i løbet af den første del af sæsonen og der er på alle tidspunkter efter koloniens etablering omkring 400 arbejdere til at passe på dronningen, kolonien og de nye æg og larver. Senere på sæsonen begynder dronningen at lægge både æg med arbejdere, men også æg med nye dronninger, der vokser op i boet indtil de, sammen med arbejderne forlader boet i september måned, hvorefter boet går til grunde med den gamle dronning. De nye dronninger og arbejderne flyver ud og parer sig, hvorefter arbejderne dør og dronningerne går i hi til næste forår.

Hos de obligat sociale parasitter leves livet på stort set samme måde, bortset fra, at dronningen ikke etablerer sit eget bo, men i stedet angriber og overtager en allerede etableret koloni ved at dræbe den eksisterende dronning og tvinge arbejderne til at underkaste sig hende. I mange tilfælde vil hun endda spise de eksisterende æg, eller en del af dem, før hun begynder at lægge sine egne i stedet.

De nye gedehamse, der udklækkes er således også obligat sociale arbejdere og dronninger, der vil flyve ud og gøre deres mor kunsten efter næste år.

Udseende

Gedehamsen kendes let på sin todelte krop og gule og sort stribede krop. Generelt er gedehamsen lang og smal og kan yderligere kendes fra bien fordi den ikke har pels.

Fordi der findes en række forskellige gedehamse herhjemme er de generelle træk dem, der gør dem alle genkendelige som gedehamse og det er netop det meget genkendelige sort/gule mønster, de sammenklappede vinger og de todelte krop.

De klare farver og den genkendelige for er noget af det mest karakteristiske ved gedehamsene, men ansigtet med de skarpe kindbakker, de facetterede øjne og lange følehorn gør tilsammen, at gedehamsen er let at kende fra både bier og andre sværmende insekter.

Formering og bo

Gedehams formeringGedehamsdronningen overvintrer med de befrugtede æg og bygger derefter i det tidlige forår de første celler i det nye bo. Her lægger hun de første æg, der bliver til de første larver.

Gedehamsens larver er kødædende, så mens de vokser skal dronningen sørge for at fodre dem og pleje dem, fordi hun er den eneste fuldt udvoksede gedehams i boet.

Når de første arbejdere er fuldt udviklede vil dronningen fortsætte med at lægge æg, som nu kan passes og plejes af arbejderne, samtidig med at de hele tiden udvider boet med nye celler og sørger for, at der er mad nok til alle.

Gedehamse kan bygge deres bo mange forskellige steder, men foretrækker steder, der er helt eller i hvert fald delvist beskyttet mod elementerne. Derfor findes de ofte under udhæng, i vægge, under gulve eller andre steder med læ og god beskyttelse.

Det sker dog også, at en dronning bygger et frithængende bo i et træ eller en busk og det er den slags bo, der er lettest at bekæmpe. Jo mere skjult og svært tilgængeligt boet er, des mere farligt kan det også blive at bekæmpe det.

Temperament og stik

Hvepse stikGedehamse er meget territoriale og vil med stor aggressivitet angribe alle, der kommer i nærheden af deres bo. Modsat bierne dør gedehamsen ikke, når den stikker, for brodden har kun små eller slet ingen modhager og kan derfor uden de store problemer trækkes ud og bruges igen en anden god gang.

Gedehamsens gift er stærk og derfor er det ikke rart at blive stukket. Det er en langt mere smertefuld oplevelse end et almindeligt bistik og den store gedehams bliver da også betegnet som et af Danmarks farligste dyr ikke mindst fordi dens stik, der pumper gift ind i kroppen, kan ende i en indlæggelse.

Den almindelige gedehams’ stik er langt mindre farligt, med mindre du er allergiker eller bliver stukket et sted, der kan give åndedrætsbesvær, som munden eller halsen. Det er dog stadig både sviende og smertefuldt, hvorfor du kan smøre det med en bedøvende creme for at lindre generne.

Hvilken er den farligste gedehams?

Den store gedehams er den, der er mest giftig og desværre også den, der ofte er mest aggressiv. Den er ganske let at kende på sin størrelse alene, fordi den mod den almindelige gedehams’ ca 1,5 cm kan komme op i en størrelse på omkring 3,5 cm.

Ud over det kan den store gedehams også kendes på den røde farve, der findes på hovedet, forkroppen og den øverste del af bagkroppen.

Almindelige gedehamse er helt gule/sorte er den røde farve meget tydelig i kontrast på den store gedehams, der ikke bare er større, men også larmer væsentlig mere.

Gedehamsen som skadedyr

Egentlig kan man ikke kalde gedehamsen for et skadedyr, for den forvolder ikke skade på noget konkret. Den kan dog med rette kaldes en gene. Især sidst på sommeren, hvor boerne begynder at gå i opløsning og de gamle arbejdere ikke ved, hvad de skal gøre af sig selv.

Vi har alle oplevet de halvtrætte, men dog stadig aggressive og summende gedehamse, der fylder luften i sensommeren. Især, hvis der er godt moden frugt i området.

Det skyldes, at når boet går i opløsning og gedehamsene ikke længere ved, hvor de hører til, så vil de i stedet for at fokusere på boets og dronningens bedste, flyve direkte mod det, der dufter bedst – og det er moden frugt eller andre søde sager.

Derfor er det også især sidst på sommeren, at det er vigtigt at være opmærksom, hvis du har et glas stående med saftevand, juice eller andre drikke med sukker, så du ikke kommer til at snuppe en gedehams med i den næste slurk – for det er farligt!

At de gedehamse vi har herhjemme ikke er skadedyr betyder ikke, at der ikke findes arter der kan betegnes som skadedyr. På verdensplan findes der mere end 5000 forskellige arter og fordi klimaet ændrer sig og ikke mindst fordi vi importerer varer fra hele verden breder og blander forskellige arter sig hurtigere end nogensinde før.

Derfor er det ikke umuligt, at der kommer en gedehams hertil, der kan betegnes som et skadedyr og kommer til at kræve en mere målrettet indsats i forbindelse med bekæmpelse i fremtiden.

Bekæmpelse af gedehams

Bekæmpelse af hveps’Kan man gøre det selv?’ er et af de oftest stillede spørgsmål, når det kommer til bekæmpelse af gedehamse, der har bygget deres bo et uhensigtsmæssigt sted. Og det kan du faktisk godt – alt efter, hvor boet er placeret.

Men, om det er umagen værd er et mere relevant spørgsmål især, hvis det drejer sig om boet af den store gedehams. Her skal du virkelig være opmærksom og overveje, om du ikke hellere vil betale de par tusind kroner det koster at få en professionel til at fjerne boet på en sikker og effektiv måde.

Hvis ikke du har erfaring med at arbejde med de summende flyvere, så kan det føre til stik og unødig svie og smerte, hvis ikke du gør det rigtigt med det samme. For ud over at være giftige og aggressive husker gedehamse og så godt. Har du først forsøgt en gang at få has på boet vil arbejderne i resten af sæsonen være ekstra opmærksomme på folk og dyr, der kommer i nærheden af boet. I visse tilfælde vil de endda udvide deres territorie, så der bliver et endnu større område omkring selve boet, hvor der patruljeres og alle fjender indenfor rækkevidde vil blive angrebet og stukket.

Fordi gedehamsen ikke er et egentligt skade dyr bør man kun bekæmpe den, hvis den er en direkte gene. Tidspunktet på året har også noget at sige, for i slutningen af august eller begyndelsen af september er det stort set omsonst at bruge tid og energi på at udrydde eller bekæmpe et bo, der allerede er ved at gå i opløsning af sig selv. Derfor er det mest oplagt at gøre en indsats mod gedehamsene først på sæsonen.

Dét vidste du helt sikkert ikke om hvepse!

  • At gedehamse kan stikke flere gange modsat bier, der kun kan stikke en gang?
  • At gedehamsens brod er glat eller har ganske få modhager og den der for kan trækkes ud igen efter et stik.
  • At et stik fra den store gedehams kan være ligeså smertefuldt og farligt som et bid fra en hugorm.
  • At gedehamsen er helt glat og uden hår, hvilket gør den let at adskille fra bien.
  • At der også findes hvepse, der ikke kan stikke.
  • At gedehamsens gift er i familie med slangegift.
  • At der findes mere end 5000 forskellige underarter af hvepse på verdensplan.

FAQ om hvepse og gedehamse

  • Hvad er forskellen på hvepse og gedehamse? – Overordnet set er det to betegnelser for den samme ting, men gedehams er en mere præcis betegnelse end hveps. Grunden er, at hveps er en fællesbetegnelse for en række forskellige grupper som gravehvepse, snyltehvepse, træhvepse og gedehamse.
  • Hvad spiser en gedehams? – Gedehamsen lever at sukker fra bladlusens afføring eller blomsterhonning, hvorimod larverne er kødædende og fodres med mindre insekter, der fanges af arbejderne.
  • Hvor gammel bliver en gedehams? – En almindelig arbejde lever kun en enkelt sæson, hvor han arbejder til der ikke er flere opgaver at løse. Herefter flyver han væk fra det gamle bo sammen med en ny dronning som han parrer sig med, hvorefter han dør. Dronningen på den anden side går, efter parringen er overstået, i hi og kommer først frem de følgende forår, hvor hun starter sin egen koloni med de befrugtede æg fra året før.
  • Bruges et hvepsebo flere år i træk? – Nej. Gedehamse flytter til et nyt bo hvert år. Når dronningen skal i gang med at etablere sin nye koloni starter hun med at bygge de første celler selv, hvori de første æg lægges.
  • Hvad bygger hvepse deres bo af? – Lige meget, om der er tale om et frithængende eller et bo, der er bygget under et gulv eller i en væg, så er cellerne bygget af samme masse. Nemlig en blanding af råddent træ, der bliver tygget og blandet med spyt af dronningen og senere arbejderne. Massen minder utroligt meget om papir og netop derfor er hvepseboer så lette og går i opløsning af sig selv, når arbejderne forlader det om efteråret.

Video om hvepse

Her kan du se Sebastian som skal blive stukket af en gedehams. Bare rolig, her for du også information om hvad, hvordan og hvorfor?


Videoen er uploadet af DR Ultra

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close